Grambogård

​Glade dyr - de kommer fra Grambogård

Grambogård Slagteri arbejder kun sammen med landmænd, som deler vores opfattelse af anstændigt landbrug, og som har de samme holdninger til dyrevelfærd, som vi bygger på. Det viser sig ved omsorg for dyrene, en rolig og harmonisk hverdag i stald og på mark og så høj grad af frihed som muligt.

Vores røde danske, rødbrogede og sortbrogede køer er glade og tilfredse. De har det nemlig bedre end mange andre køer. Året rundt. Fra fødsel til slagtning.

Om sommeren går de fleste af køerne på græs- og kløvermarker. Og om vinteren stortrives dyrene i løsdriftstalde med et tykt lag halm eller på bløde madrasser.


Deres vækst sker naturligt uden pres for at øge tilvæksten på kort tid. Foderet tilpasses i et samarbejde med os for at få en sund udvikling og den perfekte smag. Under opvæksten følges dyrene fast af Grambogård-personale

HÅNDVÆRK OG HOLDNING

Grambogård er et moderne, fødevaresikret slagteri.

Idyllen er intakt i forholdet til vores leverandører og de dyr, som danner grundlaget for det gode kød, vi kan tilbyde dig.

Da dyrene kommer til slagteriet fra rolige, harmoniske omgivelser foregår slagtningen også uden unødig stress for dyrene. Vi bruger ikke elektriske stød, for at få dyrene ind på slagteriet, transporttiden er ganske kort – vi stiler imod højst en time – og vi slagter sædvanligvis grise, kalve og lam hver for sig og kun enkeltvis. Det giver dyrevelfærd lige til det sidste.


God smag kommer ikke af sig selv Den nænsomme slagtning giver også bedre kød.

Hvis dyrene er stressede, kan kødet blive sejt og få en sur smag. Sammen med det velvalgte foder, lang opfostringstid og en perfekt modning i op til 4 uger giver Grambogård dig mørt kød med en uovertruffen kødsmag.

Se mere på www.grambogaard.dk

Kontakt

Torben Slagter

​​Skolevej 13

5690 Tommerup

CVR.: 21013730

Telefon: 

64 76 20 21

Åbningstider​

Mandag​

​lukket

Tirsdag

11.30-17.30

Onsdag

11.30-17.30

Torsdag

11.30-17.30

Fredag

11.30-17.30

Lørdag

9.00-13.00